Velkommen!

Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT) er et nyt gratis tilbud fra Aarhus Universitet til Astronomi C og Fysik C, B og A gymnasiehold. Eleverne vil i den almindelige undervisningstid i Danmark kunne foretage egne astronomiske observationer af nattehimlen set fra Australien. De får mulighed for at fjernstyre et professionelt 60 cm spejlteleskop med digitalt kamera fra deres eget gymnasium via internettet.

Teleskopet er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Det er nu sat op på Mt. Kent observatoriet i Australien (27.7977 grader syd, 151.8554 grader øst, 682m over havet), og der er lavet et kontrolpanel til fjernstyring og en pipeline til datareduktion, så reducerede observationer kan hentes via hjemmesiden få dage efter de er udført.

Adgang til teleskopet er gratis og opnås ved at underviser opretter en brugerkonto og sender en kort observationsansøgning via links her på siden. Styring af teleskopet og det tilhørende arkiv og undervisningsmateriale vil også blive tilgængeligt herigennem.

Det er frit for alle at oprette en bruger, følge med i observationerne, benytte projektbeskrivelserne, og hente observationer fra arkivet.

Spørgsmål eller idéer kan stiles via e-mail.

God fornøjelse!

Kataloger

Værktøjer

Status lige nu:
Dårligt vejr



Nyheder

28th Feb 2024: Præmier uddelt i konkurrencer

Præmier er nu uddelt i FUT konkurrencerne. Endnu en gang tillykke til vinderne. Læs mere her: https://www.systime.dk/systimenyt/post/tillykke-til-konkurrencevindere-i-astronomi

5th Feb 2024: FUT virker igen!

Elektronikken, som det lokale dyreliv havde ødelagt, er nu blevet udskiftet og FUT'en er tilbage i drift.
God fornøjelse.

2nd Jan 2024: Tillykke til konkurrencevindere

Godt Nytår og tak for deltagelse i vores konkurrencer. Offentliggørelsen blev udskudt grundet sygdom, men vi kan nu sige tillykke til følgende vinderne:
FUT T-shirts blev vundet af Valdemar Overgaard Petersen fra HCØ Lyngby for billedet af Carinatågen - se i billedgalleriet.
Elev nummer 1000 på hjemmesiden, og dermed vinder af biobilletter til to og kage til klassen/holdet blev Mathias Jensen fra Aarhus Tech HTX.
Vinderne er kontaktet via email.

Sponsorer