Velkommen!

Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT) er et gratis tilbud fra Aarhus Universitet til undervisning i fysik og astronomi i gymnasiet og folkeskolen. Eleverne vil i den almindelige undervisningstid i Danmark kunne foretage egne astronomiske observationer af nattehimlen set fra Australien. De får mulighed for at fjernstyre et professionelt 60 cm spejlteleskop med digitalt kamera fra deres egen skole via internettet.

Teleskopet er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Det er nu sat op på Mt. Kent observatoriet i Australien (27.7977 grader syd, 151.8554 grader øst, 682m over havet), og der er lavet et kontrolpanel til fjernstyring og en pipeline til datareduktion, så reducerede observationer kan hentes via hjemmesiden få dage efter de er udført.

Adgang til teleskopet er gratis og opnås ved at oprette en brugerkonto og sende en kort observationsansøgning via links her på siden. Styring af teleskopet og det tilhørende arkiv og undervisningsmateriale er også tilgængeligt herigennem.

Det er frit for alle at oprette en bruger, følge med i observationerne, benytte projektbeskrivelserne, og hente observationer fra arkivet.

Vi anbefaler at man starter med introduktionsprojektet, som findes under Introduktion og Galakser

Spørgsmål eller idéer kan stiles via e-mail.

God fornøjelse!

Kataloger

Værktøjer


Vejr statistik for Mt. Kent Observatoriet - det seneste år.


De grå søjler viser antallet af timer per dag, hvor vejret har tilladt observationer. Den gule linje er længden på natten.
Status lige nu:
Dårligt vejr



Nyheder

19th Mar 2026: FUT i fysiklærerdag på Aarhus Universitet

Fysiklærerdag afholdes på Aarhus Universitet den 19. marts 2026. Nuværende og fremtidige muligheder med det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop præsenteres som en del af programmet, men der er også en masse andet interessant fysik. Se programmet her:
https://phys.au.dk/vidensudveksling/for-fysiklaereren/fysik-og-astronomidag/fysiklaererdag/fysiklaererdag-2026#c1050620

22nd Dec 2025: God jul og godt nytår

Det Fjernstyrede UndervisningTeleskop ønsker god jul og godt nytår med et par højtidsrelaterede billeder i billedgalleriet.
Vi holder lukket 23., 24. og 31. december samt 1. januar, men er ellers arbejdsklar når I er. Vi glæder os til nye spændende observationer og projekter sammen med jer i det nye år.

9th Dec 2025: Åbent for observationsansøgninger vedr. 2026

Det er hermed åbnet for ansøgning om observationstid med FUT i det kommende år, 2026. God fornøjelse!

Sponsorer