Velkommen!

Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT) er et nyt gratis tilbud fra Aarhus Universitet til Astronomi C og Fysik C, B og A gymnasiehold. Eleverne vil i den almindelige undervisningstid i Danmark kunne foretage egne astronomiske observationer af nattehimlen set fra Australien. De får mulighed for at fjernstyre et professionelt 60 cm spejlteleskop med digitalt kamera fra deres eget gymnasium via internettet.

Teleskopet er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Det er nu sat op på Mt. Kent observatoriet i Australien (27.7977 grader syd, 151.8554 grader øst, 682m over havet), og der er lavet et kontrolpanel til fjernstyring og en pipeline til datareduktion, så reducerede observationer kan hentes via hjemmesiden få dage efter de er udført.

Adgang til teleskopet er gratis og opnås ved at underviser opretter en brugerkonto og sender en kort observationsansøgning via links her på siden. Styring af teleskopet og det tilhørende arkiv og undervisningsmateriale vil også blive tilgængeligt herigennem.

Det er frit for alle at oprette en bruger, følge med i observationerne, benytte projektbeskrivelserne, og hente observationer fra arkivet.

Spørgsmål eller idéer kan stiles via e-mail.

God fornøjelse!

Kataloger

Værktøjer


Vejr statistik for Mt. Kent Observatoriet - det seneste år.


De grå søjler viser antallet af timer per dag, hvor vejret har tilladt observationer. Den gule linje er længden på natten.
Status lige nu:
Dårligt vejr



Nyheder

29th Apr 2024: Vejrstatistik for det seneste år

Som noget nyt kan man nu se vejrstatistik for det seneste år her på siden. Figuren opdateres løbende. Som man kan se er vi gået ind i den del af året hvor sandsynligheden for observationsvejr er god, hvis man kan regne med at sidste års vejrmønster gentager sig.

24th Apr 2024: FUT i forskningens døgn på Aarhus Universitet

Prøv selv at observere med FUT til forskningens døgn i Stakladen på Aarhus Universitet. Vi er der som en del af standen "Tid, støv og stjerner". Arrangementet er gratis og åbent for alle. Se mere på au.dk/fd. Ses vi?

12th Apr 2024: FUT observerer 5 dage i træk!

Efter en længere periode med meget lidt observationsvejr på Mt. Kent var den forgangne uge helt fantastisk, og tillod observationer alle dagene. Mandag til onsdag fik alle deres observationer, torsdag blev vejret dårlig sidst på dagen, og fredag lukkede kuplen ved middagstid. Vi håber det bedre observationsvejr fortsætter.

Sponsorer