Denne uge har der været obervationsvejr på Mount Kent alle hverdage, og flere gange helt fra solnedgang til solopgang.Det viser hvor uforudsigeligt det er om man vil kunne observere på en given nat, men også at der fortsat er muligheder for at få observationer på denne årstid. Blot skal være være tålmodig og søge igen, hvis man er uheldig med vejret.
Første måling af lysets hastighed via Ole Rømers metode med observationer fra FUT er nu gennemført. Via to såkaldte Io immersioner har vi målt c = 3,11*10^8 m/s med 3% afvigelse fra den sande værdi. Projektbeskrivelsen "Lysets hastighed" er opdateret, så alle nu kan gennemføre projektet og målingen med observationer fra FUT dataarkivet, hvis egne observationer skulle glippe. Desuden er der tilføjet et regneark til dem som gerne laver målingen uden selv at skulle gennemføre udregninger. God fornøjelse!
Vi har rundet de 500 registrerede brugere på fut.phys.au.dk. Vi glæder os over den stigende interesse og byder gerne velkommen til endnu flere.